Kulturartikler, musicals, boganmeldelser, revy

Foruden artikler, taler, oplæg, tekst til hjemmesider, flyers og reklame, skriver jeg sangtekster og lyrik.

Gennem en årrække har jeg været en del af redaktionen af det landsdækkende skole- og kulturtidsskrift Børn & Bøger og som kulturjournalist skrevet artikler om kultur og skole, samt anmeldt børne- og ungdomslitteratur.

Jeg har også leveret ide og oplæg, historie og sangtekster til 6 musicals for børn og unge: Aurora, Vindens fortælling, Ildfugle, Svanefjeren, Regnbuebroen og Stjernenatten, alle opført i forbindelse med kulturevents.

I mange år har jeg derudover skrevet tekster til lokalrevy. 

Litteraturen- kort CV

Idé, tekst og prosa til 6 børnemusicals, opført af børne- og ungdomskor 1995 – 2007

Revy- og sangtekstforfatter lokalt fra 1983 - 2003

Anmelder af børne- og ungdomsbøger i skole- og kulturtidsskriftet Børn & Bøger 2011 – 2019, samt artikelforfatter, landskonsulent for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre og rejsejournalist. 

I redaktionsgruppe på en række udgivelser med de pædagogiske læringscentre som målgruppe, blandt andet Kunst og Kultur i skolen.

Arbejder aktuelt med kulturhistorisk bog i Billund kommune med forventet udgivelse forår 2022